Valget er dit…
Foråret er nu på vej. I hvert fald ifølge kalenderen.
Og en ting er sikkert: Det er, at de lyse tider er kommer. Naturen er igen begyndt at spire, og vågner op på ny.
Solens varme begynder at mærkes, og dette skift giver os masser af ny energi. Alt dette gør, at vi igen kommer ud af vores vinterhi, i takt med, at de lyse timer bliver flere.
Vi får lyst til at komme i gang med alt det, der har ligget i dvale i vinteren.
Denne forårs-energi gør os mere glade, og vi griner automatisk mere.
Men… Får du egentlig grinet nok?
Undersøgelser peger på, at børn griner ca. 300 – 400 gange i døgnet, imens voksne desværre kun griner ca. 15 – 20 gange i døgnet.
Det er virkelig trist, at vi glemmer at grine, da latter på mange måder påvirker vores liv på den gode måde.
Forskning viser, at vi bl.a. lever længere, har mindre stress, styrker vores immunforsvar, sover bedre, er mindre bekymret, samt en masse andre gode ting, som sker når vi er glade og griner.
Så derfor bør vi voksne grine mere. Men hvad gør egentlig dig glad? Hvad får dig til at grine?
Kan man bare vælge at være glad? Kan man finde mere at grine af? Ja, det kan man godt. Det har jeg selv gjort, og det virker.
Jeg har prøvet mange ting her i livet, men valgte for mange år siden, at jeg ville være glad hver dag, og at hver dag skulle være min dag.
Når jeg sagde godnat lagde jeg dagen bag mig, lige meget hvad den havde budt på. Når jeg vågnede næste morgen, havde jeg givet slip, kunne igen være glad, og gå den nye dag i møde, med masser af lys og ny energi.
På denne måde blev mange ting og situationer meget nemmere. Og ja, jeg bliver ofte spurgt ”Er du virkelig glad hver dag`”, og der kan jeg kun svare JA. Det er et aktivt valg vi alle kan tage.
Forårs-energien bringer ofte håb, men også en masse spørgsmål og tanker med sig.
I min clairvoyance-klinik har jeg lige nu besøg af rigtig mange, der spørger mig ”Hvad kommer der til at ske for mig i år?”. ”Jeg håber nemlig inderligt på at jeg…”.
Når håb og drømme melder sig, melder sig også tvivlen om, hvorvidt det vi håber på, og drømmer om, går i opfyldelse. Vi kan begynde at tvivle på, hvilken vej der er den rigtige. Nogle gange ved vi godt selv, hvad der er det rigtige for os, hvis vi bare mærker virkelig godt efter. Men mange har brug for et kærligt skub i den rigtige retning, og det elsker jeg, med mine evner, at hjælpe med.
Husk, at hvis du også har drømme for fremtiden, er det aldrig for sent at gøre noget ved det. Kickstart de ting der gør dig glad. Kickstart de ting der får dig til at grine mere. Din mentale sundhed og dine omgivelser vil elske dig for det. Herhjemme har vi rigtig mange drømme og mål for fremtiden, og selvom nogle drømme kan være højtflyvende for andre, går vi efter vores drømme, og det der gør os glade.
Så husk at valget er dit, og det største ansvar for at du hver dag er glad og får grinet, ligger hos dig…
Håber du får den bedste dag
Clairvoyant
Marianne Hostrup